Før du anskaffer dig en jagthund, bør du tænke nøje over, hvilket behov du vil have dækket. Vælg en race, der matcher de jagtmuligheder, du har, og den jagtform, du ønsker at anvende hunden til.

At have jagthund er et dagligt ansvar. Den skal fodres, luftes, plejes og have opmærksomhed hver eneste dag. En jagthund er et familiemedlem, som kræver tid, omsorg og engagement døgnet rundt.

En jagthund har også krav på at blive uddannet, så den trives og fungerer godt både i hjemmet og på jagten. Er du i tvivl, om du kan give hunden det liv, den fortjener, er det bedre at undlade at anskaffe sig en hund

I Danmarks Jægerforbund har vi udarbejdet nogle anbefalinger for træning og håndtering af hunde. De kan være gode at have med i dine overvejelser, inden man anskaffer sig en jagthund

Uanset om hunden skal være jagthund og/eller ren familiehund, bør du sætte sig nøje ind i, hvad en jagthund har behov for i det daglige.

En jagthund har brug for trygge omgivelser med kærlige og faste rammer. Den skal have mulighed for meningsfyldte aktiviteter i overensstemmelser med dens natur, og den have mulighed for at blive fysisk og psykisk træt.

Hunden har krav på et ordentligt sted at være både i dagtimerne og om natten. Den skal have kontakt med mennesker i mange timer hver dag. Alt dette og meget mere skaber nemlig fundamentet for godt forhold mellem hund og fører/familien, som er afgørende for en god oplevelse på jagt for både dig som hundefører, men også for dine jagtkammerater.

Arv og miljø

De arvelige egenskaber danner i samspil med det miljø, som hunden vokser op i, rammen for hundens udvikling. De arvelige egenskaber udstikker rammerne for hundens evner, mens miljø og træning afgør, hvor langt udviklingen sker inden for disse rammer.

Opdrætteren og især hvalpekøberen kan påvirke hvalpen i den rigtige retning, så hunden stimuleres og motiveres bedst muligt. De rette arvelige egenskaber er til en vis grad en forudsætning for at få en dygtig hund, men man har store muligheder for at forme hunden til den ønskede adfærd gennem en målrettet og effektiv uddannelse og træning.

Når man vælger en hvalp fra forældrehunde, som har bevist deres jagtlige evner, har man således det bedste grundlag for at få en god jagthund. Men selv den bedste arv garanterer ikke succes. Forstår man at udnytte de medfødte forudsætninger, er grundlaget for at få en god jagthund til gengæld til stede.

Sørg for at se forældrehundene

Kendskab til forældrehundene er noget af det vigtigste, når du skal vælge den rette hvalp.

Gode jagthunde har rødder i stærke gener og forældre med gode egenskaber. Derfor bør man se og opleve forældrehundene på jagt, hjemme, i bilen og sammen med børn, hvis det er muligt. Læg mærke til deres temperament, samarbejdsevne og sundhed. Det giver dig et billede af, hvilket grundlag din kommende jagthund har.

Valg af opdrætter

Der findes både meget ansvarsfulde og seriøse opdrættere og desværre også plattenslagere. Derfor bør man altid bede opdrætteren om referencer fra hvalpekøbere, som tidligere har købt hund hos opdrætteren.

Besøg flere opdrættere, så du selv danner et indtryk af, hvilke kvaliteter du sætter pris, når du skal vælge opdrætter. Troværdigheden og seriøsiteten hos opdrættere kan ofte vise sig at være den afgørende faktor for, om hvalpen er i orden.

Der findes ingen facitliste for det rigtige hvalpekøb, men her nogle gode råd: Sæt dig godt og grundigt ind i racernes forskellighed og forcer. Gode hvalpe er ofte dyre. Det er dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem at betale en høj pris for en hvalp og så få en god hvalp.

Hvalpene skal virke livlige og nysgerrige. Har de lige været aktive i længere periode eller netop spist, vil de naturligvis være trætte, men ellers skal der helst være fuld damp på. Hvalpene skal være kontaktsøgende, og de må ikke virke nervøse over for mennesker, men en sund skepsis er dog et udmærket tegn.

Sørg for at se tæven sammen med hvalpene og se deres daglige opholdssted. Opdrættere, der ikke lader hvalpekøberen se dette, men fremviser dem et andet sted, kan have noget at skjule og bør sorteres fra. Hvalpe skal være velplejede. Køb aldrig hvalpe af medlidenhed. Slå aldrig handlen af på stedet. Aftal at ringe besked. Fornuften kan komme snigende, når den første begejstring har lagt sig. Udarbejd en købsaftale med opdrætteren, så begge parter er sikre på, at man forstår og er enige med hinanden.

Udvælgelsen af hvalpen

Når man så endelig har bestemt sig for race og opdrætter, så kommer man til det kæmpe valg, det er, at vælge den rigtige hvalp. Heller ikke her, findes der en facitliste. Men for langt de fleste vil den hvalp, der er mest kontaktsøgende, og samtidig har den største lyst til at bruge næsen, være et godt valg.

Råd fra opdrætteren bør altid være en del af beslutningsgrundlaget, da opdrætteren ser og oplever hvalpene mange gange i løbet af en dag.

Valg af hunderacer

Gennem generationers avlsarbejde har de enkelte hunderacer udviklet hver deres speciale, som vi kan drage fordel af. Alle jægere og hundefolk har ansvar for og pligt til ikke at ødelægge dette. Hunderacernes forskellige specialer skal respekteres.

Man ser for eksempel jagthunde uden anlæg for stand blive brugt på marken sammen med stående hunde, hvilket ofte forstyrrer eller ødelægger de stående hundes arbejde.

I det øjeblik den stående hund trækker op til stand, kommer den anden og rejser vildtet til stor irritation for jægerne, hundeejeren og ikke mindst hunden. Man kunne aldrig drømme om at bruge en ruhåret hønsehund til gravjagt – det burde være en lige så stor selvfølge, at hunde uden anlæg for stand ikke arbejder sammen med stående hunde ved markarbejde.

Når jægere taler om jagthunde, er det som oftest typerne stående, stødende og apporterende racer, som er i tankerne. Altså racer som ruhåret hønsehund, springer spaniel og labrador for at nævne de mest almindelige af de tre typer. Gravsøgende hunde, støvende hunde og eftersøgningshunde er naturligvis også jagthunde. Men selv om man ofte ser for eksempel terriere, som apporterer godt fra både land og vand, er det alligevel de tre førstnævnte typer, der refereres til, når der diskuteres jagthunde i bred almindelighed.

De stående, stødende og apporterende hunde har hver sit arbejdsområde. Fælles for dem er, at de skal kunne hente vildtet, altså apportere.

Uanset de racespecifikke forskelle kræver det tid at uddanne en god effektiv jagthund, hvorfor det er vigtigt, at man træffer det rigtige valg i forhold til jagt, tid og familien.