Når strandjagten bliver en ledsager gennem livet
For Michael Larsen og broren Gert Larsen har strandjagten været en tro følgesvend i mere end et halvt århundrede. De to brødre har bedrevet strandjagt siden 16-årsalderen, og den krævende og fascinerende jagtform har beriget deres liv og indbyrdes relation. I begyndelsen var de økonomiske ressourcer knappe, men hvad gør det, når man er opfindsom og kan konstruere udstyr af aflagte materialer?